Generelt om lygter

 Lidt om lygter.

Udviklingen indenfor lygter har bevæget sig meget hurtigt, indenfor de seneste år. Især udviklingen indenfor LED teknologien har ændret sig, og mængden af lys er blevet større, i kraft med at lygterne er blevet mindre. En lygte er et arbejdsredskab på linje med alt andet værktøj. Når man skal købe en lygte, bør man gøre sig tanker om, i hvilken sammenhæng den skal bruges. Skal den bruges hver dag? Skal den bruges indendørs? Udendørs? Hvor stor en lysstyrke skal den have? Skal den bæres hele tiden eller ligge i f.eks. bilen? Skal den kunne genoplades? Osv.

Hos SECTRO har vi primært fokuseret på den type lygte, som er blevet mere og mere populær igennem de seneste par år. Nemlig lygten i mellemstørrelse, som dækker de fleste behov. Den leverer en høj lysstyrke i forhold til den kompakte størrelse. Den fylder ikke det store i bæltet eller kufferten. Den kan bruges på jobbet, i bilen, på båden i sommerhuset eller et helt andet sted. Men frem for alt er den stabil. En god lygte svigter ikke når man for 500 gang trykker på kontakten. Også selvom den har været på gulvet et par gange.

Lumens vs. Candela.

Candela var den første måleenhed, som blev benyttet ifm. måling af lysstyrke fra lygter. I hvert fald, når vi snakker om det lys, som kan ses med det menneskelige øje. Candela, som visse steder også benævnes som candlepower, måler en lysstyrkes kraftigste plet, dvs. det sted hvor lysstrålen er mest intens. Candela refererer tilbage til dengang, hvor lysstyrken blev målt i antallet af stearinlys (candle), hvor stearinlyset skulle have specielle dimensioner og være lavet af et specielt materiale, for at opfylde målet for en candela.

Lumens måler den samlede lysstyrke fra lygten, uanset lysstrålens fokus. Eftersom candela og lumens rent faktisk måler to forskellige ting, kan man reelt ikke sammenligne de to måleenheder. Langt de fleste producenter angiver lysstyrken i lumens.

Xenon / Halogen lygter.

En lygte med en Xenon pære, benytter samme metode, som den almindelige glødepære i spisebordslampen derhjemme. Inde i pæren sidder en lille glødetråd, som regel lavet af metallet Tungsten som har det højeste smeltepunkt blandt grundstofferne. Derudover er pæren fyldt med specielle gasser, som er med til at intensivere lysstyrken. Glødetråden opvarmes vha. elektriciteten fra batterierne til en temperatur på mellem 2.500-3.000 grader celsius, hvilket får glødetråden til at afgive et hvidt, men ”varmt” lys. Xenon og Halogen refererer til de gasser, som er i pæren, ofte iblandet Argon og Krypton. Xenon og Halogen pærer er de mest følsomme og skrøbelige, pga. den tynde glødetråd. Dette var især et problem, da man begyndte at montere lygter på skydevåben, pga. pærerne ikke kunne klare den kraftige rekyl. Lysmængden fra en glødepærer defineres af glødetrådens længde, diameter, antal snoninger samt afstanden mellem snoningerne.

LED Lygter.

LED står for Light-Emitting Diode. En LED er en slags ”chip” som omdanner elektrisk energi til lys. Eftersom LED lygter hverken indeholder glødetråde eller gasser, er de ekstremt modstandsdygtige overfor stød og vibrationer. Derudover er de energibesparende, da de bruger væsentlig mindre strøm og sidst men ikke mindst, har de en meget længere levetid end glødepærer. Derfor benytter mange producenter udelukkende LED pærer i deres lygter. De fleste LED lygter afgiver et mere ”hvidt” lys end eks. Xenon lygter. LED pærer kan variere lysstyrken ud fra mængden af elektricitet som strømmer igennem den. Derfor benyttes LED som regel i lygter med justerbar lysstyrke.

HID Lygter.

HID (High Intensity Discharge) er i dag nogle af de kraftigste lygter på markedet, med lystyrker op til flere tusind lumens. Pæren i en HID lygte indeholder ikke nogen glødetråd, hvilket gør den mere modstandsdygtig overfor stød og vibrationer end eks. Xenon pærer. Pæren i en HID lygte er fyldt med Xenon gas og andre specielle kemikalier, som er under et højt tryk. I pæren er der desuden to elektroder. Når den elektriske energi tilføres de to elektroder, opvarmes de og antænder gasserne, som så danner en bueformet ”gnist” som afgiver en kraftig lysmængde. HID-pærer har en længere levetid end glødepærer, men kræver til gengæld mere strøm end andre lygter, hvilket gør at lygterne ofte er større end både Xenon lygter og LED lygter. Desuden er det ikke muligt, at variere lysstyrken i en HID lygte.

Batterier.

Batterier måles i volt (V) som er spændingen som batteriet leverer, samt milliamperetimer (mAh) som er mængden af strøm som batteriet kan indeholde. Når man læser at en lygte har en max lysstyrke på eks. 200 lumens, så kan man være sikker på, at de fleste producenter har foretaget målingen med helt friske batterier, som har en så høj styrke af volt som muligt. Så man vil ikke kunne forvente den samme lysstyrke, med mindre man benytter de samme kraftige batterier til sin lygte.

De fleste forhandlere sælger i dag Lithium batterier. Lithium batterier har den fordel, at de har en lang levetid ift. andre batterityper, når de lagres. Derudover kan Lithium batterier operere under større temperatur-udsving (-60 til +80 grader celsius), hvor andre batterityper fungerer dårligt, så snart de kommer under frysepunktet. Men både levetid, styrke og funktions-forhold varierer bredt fra producent til producent. Eftersom mange af mellemstørrelse lygterne benytter de små 123A batterier, er der flere og flere som investerer i genopladelige batterier. Det har også sin fordel hvis man vil spare penge, men man skal huske på, at genopladelige batterier efterhånden taber sin styrke, jo flere gange de oplades.