Covid-19 og levering af pakker.
I forbindelse med Covid-19 har Post Nord iværksat en række initiativer for at beskytte deres kunder mod evt. smitte.
Pakkebuddet kan skrive under med en særlig "COVID-19 underskrift" på deres scannere for kunden. Så kan alt fysisk kontakt undgås.
Du kan som kunde hænge en fuldmagt på din hoveddør, som giver Postbuddet lov til at sætte pakken foran din dør eller et sted på adressen. Hermed undgås fysisk kontakt.
Enkelte udleveringssteder har valgt at lukke midlertidigt ned, hvis de fx også er cafe – helt som myndighederne har opfordret til. I de få tilfælde, hvor det sker, så sørger Post Nord naturligvis for at din pakke bliver flyttet til et andet udleveringssted i nærheden, og at du får direkte besked om, hvor pakken skal hentes.
Der leveres fortsat pakker til samtlige EU lande samt Grønland og Færøerne.
Vi vasker naturligvis hænder og spritter af, inden vi pakker din ordre. Alle indkomne produkter har en liggetid på mindst 24 timer, inden de sendes ud til kunden.