Betingelser for leje af radioudstyr hos SECTRO
Depositum.
Udover den på hjemmesiden opgivne pris, indbetaler lejer et depositum. Depositummet tilbagebetales efter at Sectro har modtaget radioudstyret retur og konstateret at udstyret er i komplet og intakt. Depositummet tilbagebetales inden for 3-5 hverdage, efter at Sectro har modtaget radioudstyret retur, samt fået oplyst lejers kontooplysninger. For en hurtigere og nemmere tilbagebetaling, anbefales det at lejer benytter kreditkort ved betaling.
Forsendelse.
Det lejede radioudstyr sendes ud med Post Danmark. Sectro kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser begået af Post Danmark. Radioudstyret sendes med trackingnummer, således at pakken kan spores både ud og hjem. Lejer er forpligtiget til at tilbagesende radioudstyret retur efter endt brug. Der må ikke benyttes andre kurérfirmaer end Post Danmark.
Lejeperiode.
Sectro sender udstyret ud i god tid, således at lejer kan modtage og klargøre radioudstyret senest aftenen før lejeperiodens start. Lejer er forpligtiget til at sende radioudstyret retur inden lejeperioden udløber. Overskrides lejeperioden, påberegnes yderligere lejegebyr på 100,- pr. radio, pr. påbegyndt døgn indtil radioudstyret sendes retur. I det øjeblik lejer sender pakken og dermed overdrager ansvaret for radioudstyret til Post Danmark, kan lejer ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsinkelser, begået af Post Danmark. Lejeperioden kan forlænges efter lejers ønske.
Radioudstyret.
Lejer er forpligtiget til, at behandle udstyret på forsvarlig vis. Radioerne leveres opladet. Der må ikke benyttes andre opladere eller audio tilbehør (headsets/monofoner) end det som lejes sammen med radioerne. Efter endt brug, skal headsets lægges tilbage i poser/æsker. Lejer er ikke forpligtiget til, at oplade radioerne inden disse returneres. Eventueller skader som er opstået i forbindelse med brug af radioudstyret, skal meddeles Sectro hurtigst muligt. Sectro vil herefter tage stilling til eventuel skyldsspørgsmål og eventuel erstatning. Det samme gør sig gældende, hvis radioudstyret eller dele heraf bortkommer under brug. Eventuel erstatning vil i første omgang blive fratrukket depositummet.
Fejl og mangler.
Lejer er forpligtiget til, hurtigst muligt at kontakte Sectro og gøre opmærksom på eventuelle fejl og mangler. Sectro vil herefter hurtigst muligt forsøge at rette op på eventuelt opståede fejl eller mangler. I modsat fald kan en eventuel reduktion af lejeprisen komme på tale. Hvis lejer mistænker at eventuelle fejl eller skader kan være opstået under transporten med Post Danmark, skal lejer kontakte Sectro inden radioudstyret tages i brug. Lejer bør kontrollere pakkens udseende, inden der kvitteres for forsendelsen.
Bestilling.
For at radioudstyret kan nå at være fremme og klar til brug, bør bestilling og betaling foretages minimum 4 dage inden udstyret skal tages i brug.
Ødelagt udstyr.
Erstatning for udstyr som er blevet ødelagt ifm. ukorrekt brug, skødesløshed eller forsætligt hærværk, fratrækkes depositummet. Priserne for ørelagt udstyr er som følger:
DMR Radio: 1.500,00,-
Monofon: 249,00,-
Øreslange: 130,00,-
Bælteclip: 50,00,-